Talen fra Caroline Aarosin og Caroline B Smidt

Ja, så er det desværre også blevet vores tur til at stå her i dag. Årgang 95 skal nu sige farvel til en skøn ponytid, og springer nu videre ud i de voksnes rækker. Nu er det slut med ponyræset og vi skal nu alle videre mod de seriøse voksne rækker. Tiden på pony har været helt fantastisk, og jeg er sikker på at alle her i dag vil komme til at savne ponytiden helt vildt.

Vi vil beskrive ponytiden som en stort eventyr, hvor der er blevet knyttet tætte bånd, der vil vare for evigt. Båndet gælder jo ikke mindst vores kære firbenede venner, men også de fantastiske venner og veninder vi har fået i sporten. Caroline og jeg mødtes for første gang, da vi begge var 6 år gamle. Vi var konkurrenter fra start i rideprøve 1,--topseriøse i gummiridestøvler, og hurtigt var vi fast inventar på stævnepladsen. Vi har fulgtes igennem samtlige mulige klasser i den danske dressursport, lige fra rideprøve 1, til de internationale stævner, og ikke én klasse er blevet sprunget over. Sjovt er, at vi har været lige glade for alle placeringer, om end rosetten så var vundet i rideprøve 2 eller til EM. Alle placeringer og vejen til toppen har været lang, men fantastisk. Vi har haft mange drømme og mål undervejs, -tingene udviklede sig, og efterhånden blev det en forsigtig og måske realistisk drøm, at vi engang skulle stå til EM sammen, og da drømmen i år gik i opfyldelse, var den ligeså fantastisk, som vi altid havde troet. Dog havde vi nok drømt om, at arenaen til et EM så lidt anderledes ud, end en bunke jord på en mark.

Caro og jeg har været inde og undersøge lidt på Internettet, og har fundet ud af at årgang 95 selvfølgelig er helt unikke. Ifølge det kinesiske Zodiak (horoskop) så er vi født i grisens år. Det betyder at vi er de høfligste mennesker, og vi er egentlig også meget intelligente. Vi kan til gengæld også være meget temperamentsfulde, og vi besidder en stærk vilje der ikke kan knækkes, en indre styrke, der er umulig at overvinde. Vi vil arbejde på en opgave, indtil målet er fuldført og vi har en fantastisk evne til at blive ved. Det kendetegner ridesporten ved at vi alle står her i dag, fordi vi er blevet ved. Vi er blevet ved med at træne, blevet ved med at øve den skridtovergang, der måske drillede, for pludselig så lykkedes den for os.

Ja, så er der jo vores ponyer. Uden dem var vi ingenting, i hvert fald en hel del mindre. De er en ven uden personlig mening, der sluger sladderen til sig, men ikke selv kommer med den helt store mening. Derfor en perfekt ven, at fortælle de helt store hemmeligheder til. Man er i hvert fald sikker på at hemmeligheden ikke kommer videre, men hvem ved, måske står ponyerne og fortæller indbyrdes sladder i boksene.

Vi har i mange år prøvet at forstå vores ponyer, men nogen gange med større succes end andre. Til tider bliver vi overrasket over, hvor intelligente de egentlig er. Tænk på hvad vi kan få vores ponyer til ved hjælp af vores kropsprog, uden at kunne kommunikere, er vel det der er så fantastisk. Så er der også de andre gange, hvor vi tænker ?hold kæft, hvor kan et dyr være uintelligent, som når den synes at 1 blomst ud af de 20 andre på banen kan ligne et spøgelse. Eller når den pludselig får øje på sin egen hale og løber skrigende væk. Når den bliver bange for en hund, uden at tænke over at den er 20 gange større selv.

Ridesporten gavner os i livet, giver os erfaring og en masse gode værdier med videre i livet, som vi kan bruge, uanset om vi stopper med at ride eller fortsætter på hest. Ponysporten er ikke for sjov, og der er en dybere mening med det hele. Vi har i den grad lært at tage ansvar. Skolekammeraterne slider på jobbet i Superbest og lærer på den måde at tage ansvar, mens vi slider i sporten, hvor man ikke bare kan sige ?jeg gider sgu ikke ride i dag?. Hesten skal passes uanset, hvilket humør du er i.

Andre værdier vi helt sikkert også får med fra ridesporten er at planlægge og strukturere vores tid. Lektier og træning skal passe sammen, og måske skal der også være plads til en enkelt fest, selvom det oftest må sorteres fra, da vi er af sted til stævne. Herudover får vi også motivation, selvtillid, og en masse gode sociale evner med videre, som bestemt vil gavne os i fremtiden, ikke mindst i arbejdslivet, hvor kombinationen af sport på højt plan og uddannelse viser, man er aktiv og bestemt ikke sidder på den lade side.

Tiden til stævner er noget helt særligt. Vi er alle konkurrenter, men vi er i lige så høj grad venner. Når vi ikke rider til stævnerne, så er der mange andre sociale aktiviteter lige fra fællesspisning til rundbold, og selvfølgelig Vibsens aftenmotion J

Vi formår at have en rigtig god holdånd, bakke op, trøste når det er gået knap så godt, og ikke mindst at kunne glæde sig på andres vegne. Om vi enten er af sted til stævne i udlandet eller et landsstævne i Danmark, så er kammeratskabet enormt vigtigt. Vi er alle forskellige, og det er vigtigt at huske. Et eksempel er Caroline og jeg, Caroline skal gerne have 8 timers søvn, og har det bedst med ikke at skulle tidligt op, mens jeg næsten aldrig kan sove, når vi er af sted til stævne, og gerne skal være én af de første i stalden til at sige godmorgen til vores firbenede venner.

Så har vi jo Vibsen og Rigmor..

Vi er Vibsens bier, der nu flyver fra vibseboet. Det kan godt være at vi ?kun? får bronze til EM... ? Men vi er ret overbeviste om , at det er Danmark der vil vinde guld i konkurrencen om europas bedste landstræner. Med et perfekt mix af seriøs træning, leg, sjov, alvor og gode grin guider du os igennem alverdens udfordringer.

Alle ryttere- store som små ? får positiv opbakning , som i den grad giver selvtillid og motivation. Du er altid top- engageret og positivt indstillet. ? Selv et Europamesterskab i Polen uden ridebane fik du os igennem uden me´n. J

Tingene skal være i orden, og genveje er ikke en løsning. Det så jeg i Polen til dyrlægetjek , hvor du rensede hove på min pony med fingrene!

Vi håber for de kommende generationer at du fortsætter mange år endnu !

Så har vi Rigmor, du er den der holder alle trådene sammen. Som holdleder er der mange forskellige opgaver. Lige fra shopping med ponypigerne til en dialog med meget vrede engelske forældre, der netop havde fået frataget deres EM-bronze. Du favner os alle og bidrager til en god stemning.

Til slut skal der også lyde en stor tak. Ikke mindst til vores kære forælde, for uden dem havde vi aldrig stået her i dag. De er vores sponsorer, der med glæde kører os land og rige rundt, på alle tidspunkter af døgnet og siger gerne nej til både vinsmagning eller gourmemad, for at stå og bakke os op i et koldt ridehus klokken 7 om morgnen. Vores trænere skal ligeledes også have en tak. Uden jer var vi helt sikkert ikke blevet til det vi er i dag. Vi er glade for jeres kæmpe store engagement i vores hverdag og ikke mindst til stævnerne, hvor I bruger meget af jeres fritid. Vi må ej heller glemme Ecco, der har givet os den fantastiske mulighed for at træne vores kür i forbindelse med Ecco cuppen.

Til sidst skal der lyde en stor tak til Hedensted rideklub, for at arrangere dette arrangement for os i dag.

Tak til vores ponyer, der har holdt os ud i så mange år, og tak fordi I har givet os fantastiske oplevelser både til træning og på konkurrencebanerne.